Himmerland Golf Club Old CourseI golf er den værste modstander dig selv, siger man. Men derfor kan man jo godt udfordre sig selv i smukke omgivelser.
Old Course på Himmerland er tegnet for lidt over 26 år siden, og er anlagt som en parkbane.
Med sine 5.422 meter fra gul tee og hele seks par 3-huller virker Old Course som en overkommelig udfordring.
Men skinnet bedrager. Der stilles krav til besindighed og eftertanke, hvis man skal spille op til sit handicap på Old Course - og det er sværere, end man tror. Ikke mindst på grund af de ondulerede greens, som stiller krav til omtanke og fantasi ved putting. |