Comwell Kellers ParkBanen ligger ved Brejning i Børkop kommune, men blot et stenkast fra den sydlige del af Vejle Fjord. Der er tale om et forholdsvis nyt anlæg, som tidligere blev slået stort op, men så mistede pusten. Anlægget er nu overtaget af Comwell, som er en kæde, der driver hotel-, SPA- og konferencecentre i hele Skandinavien, og forventningerne er derfor en smule høje, da vi lander på parkeringspladsen i Brejning. Og flot ser det ud, med et meget moderne klubhus som er placeret helt åbent.
|